2. Kilder

I det følgende gengives nogle af de kilder, der på forskellig vis har med belejringen og indtagelsen af Aabenraa og Brundlund slot i efteråret 1429 at gøre, mens kilderne vedrørende betalingen af solden til hertug Wilhelm ikke er medtaget her (se s. 11f.) Kilderne gengives i original tekst og med en oversættelse. Hvor dette ikke er blevet foretaget af en professionel, har jeg efter bedste evne forsøgt.

1. Kontrakten af 15. juli 1429

1.Wij Wilhelm vnde Hinrik gebrudere . van godes gnaden to Brunszwig . vnde Luneburg hertoghen bekennen openbare . in dessem brieue .. dat wij mit den ersamen borgermestern . vnde reden . der stede . Lubeke . Hamborch . vndeLuneborch vns frundligen vorgan vnde verdragen hebben . also . dat wij des konings . Eriks van Denemargken etcetera vnde syner rike . vyende . werden . willen . mit vnsen herren vnde frunden . de wij darto vermogen \ vnde den erbenomeden steden denen willen . to orem krige . de se mit dem ergenanten . koninge hebben . mit dren hundird gleuyen riddere vnde knechte .. vnde desuluen . drehundird gleuien . schulle wij hertoge Wilhelm . an voren .. in des erbenomet konings land vnde dar wedder uth . vnde de wile wij also in erem dienste syn . uppe vnse eigene auentur wynnes vnde verluses vnde alles schaden . id sij . angefangenen . perden . hufslage . vnde wii . men . den schaden nomen mag .. vnde uppe vnse eigene koste vnde foder .

2.vnde wij Wilhelm erbenomet . willen vnde schullen . mit den dren hundird . gleuien . in des konings vnde der stede vyende landen. reysen . bliuen . bestallen vnde heren . vere weken aluth . vnde id dar holden. na der Holsten heren . vnde der ergenanten stede . frunde . de se dar uth eren reden schigkende . werden . eyndrachtigem rade . vnde vmme den wynne . schullen id de herren van Holsten . mit vns holden . alz se den erbenomeden steden dat vmme den wyn . vorbrieued . hebben .. ♦

3.Vnde weret ok dat id sick so vorlepe . dat wij hertoge . Wilhelm . erbenomet . den ergenanten steden .. bouen de vereweken . achte . edder teyn dage .. leng . deneden . mit den vorgescreuenen dren hundird . gleuien . darvmme endoruen se vns . bouen de nagescreuenen summen nergen an verplichted . syn ♦

4.Schedede wij ok uth des konings lande eir dertiid . hir vorbenomet . mit willen . vnde na eyndrachtigem rade der herren . van Holsten . vnde der erbenomeden stede frunde . de si uth eren reden darto schigkende werden . dat enscolde vns in der nagescreuen summen . nicht to vorvange . syn . vnde wij erbenomede Wilhelm vnde Hinrik enwillen noch enschullen vns ok mit dem erbenomen koninge . vnde synen rijken nicht vreden . sonen edder jenich bestand maken er de vorgescreuene krich gentzliken . to ende . gevlegen vndesleten iss . vnde de wile wij der erbenomeden stede to rechte mechtig syn . ♦

5.Ok so wille wij Wilhelm erbenomet vnde schullen in deme vorgescrevenen dienste wesen . vnde de tijd uth bliuen .. mit vnses sulues personen . id beneme vns witlike hues nod . vnde so sculle wij vnsen . bruder hertogen Hinrike . schigken in vnse stede . vnde hiruor schullen vns hertogen Wilhelme vnde hertogen Hinrike vorbenomeden vnde vnsen eruen . de vorgenanten stede . gheuen . twintig dusend lubissche mark . to betalende indessewise . vppe sunte Panthaleonen dag . erstkomende . sees dusend mark .. bynnen den achtedagen . sunte Michels dar negestkomende . viffdusend mark .. uppe den negesten lichtmissen . darna viffdusend mark vnde uppe paschen erstuolgende veer dusend mark ♦

6.Vortmer . weret dat wij Wilhelm vnde Hinrik vorbenomede . vns mit den dren hundird gleuien . bered vnde verdighed hadden .. so dat an vns des neyn gebregk enwere . vnde de reyse van degedinge wegen . edder anders . van den erbenomeden steden wedderboden wurde . so scullen wij de vorgescreuenen sees dusend margke beholden vor vnse kost vnde beredinge .. de wij darumbe gedan hedden ♦

7.Weret ok dat de erbenomeden stede  vnser in jenigen saken  bedorften . dar wij eres rechtes mechtig weren . dar wille wij en te willen vnde behegelicheid ane wesen wur wij kunnen vnde mogen . vnde des gelijk . schullen se wedderumbe bij vns don . wur wij des van en begern . ♦

Alle desse vorgescreuenen stugke . laue wij Wilhelm  vnde Hinrik vorbenomen . den ergenanten steden in guden truwen stede vast to holdende . sunder alle geuerde ♦

Vnde des to bekantnisse hebbe wij vnsen breff mit vnsen angehangenen jngesegelen . en besegeld . gegeuen jn dem jare na godesbord dusend verhundird . darna in dem negenvnde twintigesten jare .. uppe aller aposteln dag . alz se in de land gesand wurden

 Oversættelse:

1.Vi Wilhelm og Heinrich, brødre og af Guds nåde hertuger af Braunschweig og Lüneburg, bekendtgør åbent i dette brev, at vi har forhandlet venligt med de ærværdige borgmestre og råder i byerne Lübeck, Hamburg og Lüneburg, således at vi vil erklære os fjender af kong Erik af Danmark osv. og hans riger med vore herrer og venner, som vi kan formå at få med dertil. Og vi erklærer, at vi vil tjene de førnævnte byer i deres krig med førnævnte konge med 300 lanser riddere og væbnere, hvilke lanser vi hertug Wilhelm skal anføre ind i førnævnte konges land og ud igen. Og så længe vi således er i deres tjeneste, sker det på egen risiko, såvel hvad erobring og tab angår og alle skader, det være sig sårede heste, hovslag og hvad end man vil kalde skaderne; endvidere på vores egen kost og foder.

2.Og vi førnævnte Wilhelm vil og skal igennem fire uger drage af sted til, forblive, føre krig og belejring i kongens og byernes fjenders lande, og der skal vi forholde os i overensstemmelse med det råd, der er blevet enighed om imellem de holstenske herrer og de førnævnte byers venner, som de i den forbindelse vil sende fra deres forsamling af råder. Og angående erobringer skal de holstenske herrer forholde sig med os, sådan som de har givet førnævnte byer brev på desangående.

3.Og hvis vi førnævnte hertug Wilhelm skulle komme til at tjene de førnævnte byer otte eller ti dage længere end de fire uger med de førskrevne tre hundrede lanser, skal de ikke herfor være os pligtige ud over den nedenfor skrevne sum.

4.Skulle det ske, at vi trak os tilbage fra kongens lande før den her nævnte tid efter tilladelse fra de holstenske herrer og førnævnte byers venner, som de vil sende fra deres rådsforsamling, skal det ikke være os til skade, hvad angår den efterskrevne sum. Og vi førnævnte Wilhelm og Heinrich vil på ingen måde indgå fred eller våbenhvile med den førnævnte konge og hans riger, før den førnævnte krig er fuldkommen tilendebragt og afsluttet, og så længe vi er forbundne med byerne, og de har givet sig ind under vores retsafgørelse.

5.Således skal og vil vi førnævnte Wilhelm være i førnævnte tjeneste og forblive i den tiden ud, medmindre en uomgængelig omstændighed forhindrer os heri, i hvilket tilfælde vi vil sende vores broder, hertug Heinrich, i vort sted. Herfor skal de førnævnte byer udrede 20.000 lybske mark til os førnævnte hertug Wilhelm og hertug Heinrich og vore arvinger. Disse skal betales som følger: 6.000 mark på førstkommende skt. Pantaleonis dag; 5.000 mark i førstkommende skt. Mikkels oktav; 5.000 mark på førstkommende kyndelmisse derefter; og på den herpå følgende påskedag 4.000 mark.

6.Fremdeles hvis vi førnævnte Wilhelm og Heinrich stod beredt og fuldt udrustet med de 300 lanser, således at der ikke skulle ske os nogen skade, og togtet blev aflyst af de førskrevne byer på grund af forhandlinger eller andet, da skulle vi beholde de 6.000 mark for kost og forberedelser, som vi havde sat i værk til togtet.

7.Hvis fremdeles de førnævnte byer får brug for os i nogen sager, i hvilke vi er forbundne med dem, og i hvilke de har givet sig ind under vores retsafgørelse, da vil vi være dem til vilje og nytte, hvor vi kan og formår dette; på samme måde skal de forholde sig over for os, hvor vi ønsker det af dem.

Alle disse tidligere skrevne punkter lover vi førnævnte Wilhelm og Heinrich de førnævnte byer at overholde i god tro, fast og bestandigt uden udflugter.

Til vidnesbyrd herfor har vi beseglet vort brev med vore vedhængte segl. Givet i det Herrens år 1429 på apostlenes delingsdag.

Kilde: http://www.diplomatarium.dk/dokument/14290715001     

2. Kämmereirechnungen Hamburg

1429. Recepta. De soldia quam cives, vidue et impuberes pueri exposuerunt, qui non habuerunt soldatos ante Brunlunte cum domino Wilhelmo 79 pund 10 sk.

1429. Modtaget. Solden som borgere, enker og forældreløse, der ikke har soldater foran Brundlund med hertug Wilhelm har givet 79 pund 10 sk.

1429 Pro diversis notabilibus: Exposita. 200 pund propinata domino Wilhelmo ad reysam suam ad Nikopinge.

1429 Til diverse notabiliteter: 200 pund forlods til hertug Wilhelm til hans rejse til Nykøbing [det er Nykøbing Sjælland].

1429 Exposita. Ad gwerram contra regem Dacie: Domino Wilhelmo, duci Brunswicensi, ad expensam suam ante Brunlunte, de 3 terminis, sicut secum erat concordatum, 4267 pund 6 sk. 4 p.

1429 Udgifter. Til krigen mod det danske rige: herre Wilhelm, hertug af Braunschweig, til hans udgifter foran Brundlund de 3 fastlagte terminer, således som vi var enige med ham om, 4267 pund 6 sk. 4 p.

1429. Ad reysam domini Alberti Wydinghusen et pro diversis aliis ad eandem expedicionem domini ducis Wilhelmi ante Brunlunte, ut in registro papireo continetur: 87 pund 17 sk. 6 penn.

1429. Til herre Alberti Wydinghusens rejse og til diverse andet til denne ekspedition med herre hertug Wilhelm foran Brundlund, på hvilken måde det er indeholdt i (i papirform/ registreret på papir?): 87 pund 17 sk. 6 penn.

Kilde: KR Hamburg, s. 46-47.

1431. Secretis nunciis:

Ad gwerram contra regem Dacie: 1141 pund 15 sk. 10 p.

Primo duci Wilhelmo Brunswicensi ad expedicionem, scilicet ante Brunlunte, 1066 pund 13 sk. 3 p., et habet totum ex parte huis civitatis, sicud secum per civitates erat concordatum. 75 pund 2 sk. 6 p. Ad gwerram predictam exposita ad divers et expressa in parvo libro.

1431. Meddelelse der skal behandles fortroligt:

Til krigen mod det danske rige: 1141 pund 15 sk. 10 p.

For det første til hertug Wilhelm af Braunschweig til togtet, nemlig foran Brundlund, 1066 pund. 13 sk. 4 p., og har fået denne bys hele (an)del, således som vi byer var enige med ham om. 75 pund 2 sk. 6 p. [  ] aftalte udgifter til krigen [ad divers et expressa in parvo libro]

Kilde: KR Hamburg, s. 52-53.

1435 Exposita. Ad gwerram contra regem Danorum: Revers(is) de Brunlunte cum Wilhelmo duce Brunswicensi 24 [pund].

1435. Udgifter. Til krigen mod det danske rige. (Til) tilbagevendte fra Brundlund med Wilhelm hertug af Braunschweig 24 pund.

Kilde: KR Hamburg, s. 59.

KR Hamburg: Koppmann, Karl: Kämmereirechnungen der Stadt Hamburg 1350-1562, 7 Bände. Her bind 2. (1401-1470), 1873.

 3. Korner Chronica novella, D nr. 1501

Civitates sex maritime, puta Lubicensis, Hammeburgensis, Rostoccensis, Sundensis, Luneburgensis et Wismarensis, Wilhelmum ducem de Brunswic conduxerunt magna pecunie summa, ut earum capitaneus et dux exercitus existens cum CCCC lanceis Iuciam intraret et ad mensem ad minus inibi perdurans contra regem Danorum cum princibus Holtzatorum preliaturus subsisteret.

Ingressus igitur dictus dux cum taxato numero armatorum circa festum exaltacionis sancte crucis Iuciam, adiuncto ei Holtzatorum exercitu copioso, et moram trahens plene per mensem in eadem terra, oppidum Oppenra cum suo castro obsidione vallavit et ad ultimum cum maximis laboribus expugnavit, captivans in dicto castro circa LX viros. Quibus expugnatis et viris ac instrumentis fortibus et necessariis munitis, obsidio illa soluta est, eo quod dies contractus iam exspirassent, et principes omnes ac vasalli ad propria sunt reversi.

Oversættelse:

De seks havnebyer Lübeck, Hamborg, Rostock, Stralsund, Lüneburg og Wismar giver Wilhelm, hertug af Brunsvik en stor sum penge, for at han som deres anfører og feltherre med 400 lanser skal invadere Jylland og der i mindst en måned sammen med de holstenske herrer føre krig mod det danske rige.

Da trænger den førnævnte hertug ind i Jylland med en stor mængde bevæbnede cirka den 14. september. Forbundet med holstenerne i store mængder drager de alle i en måned til dette land, indeslutter/belejrer byen Aabenraa med dets slot rundt om og til sidst med stort arbejde indtager det med storm, og tager i nævnte slot ca. 60 mand til fange.

Efter indtagelsen befæstes slottet med mænd og nødvendig ammunition, belejringen er slut, og da kontrakten er udløbet, drager alle herrerne og vasallerne hjem.

Kilde: Die Chronica Novella des Hermann Korners, udgivet af Jacob Schwalm, 1895, s. 496f., eller Die Chroniken der niedersächsischen Städte. Lübeck Bd. 3 (Die Chroniken der deutschen Städte vom 14. bis ins 16. Jahrhundert, Bd. 28), 1902, s. 320 note 5 og s. 321 note 2, 3, 4 og 5.

4. Korner H

”uppe dit jar makeden de seestede uth hertigen Wilhelme van Brunswik unde geven eme 20 dusent mark, dat he toch in Jutlande unde lach dar umme veer weken mit veerhundert perden. Dar togen de mit eme de Holsten mit stoltem volke unde bestalleden dar unne dat stediken Oppenra mit sinem slote Brunlunte. Dat wan de hertige to deme lesten unde vink uppe deme slote bi 60 wepeneren. Dat slot bemanneden se do al starke unde brachten dar up bussen unde allent, des dar not was to vorwaringe des slotes. Also do dat mante umme komen was, do ret hertige Wilhelme wedder to lande“.

Oversættelse:

”I det år aftalte søstæderne med hertug Wilhelm af Brunsvik og gav ham 20 tusind mark, at han tog til Jylland og lå der i fire uger med firehundrede heste. Da tog de med ham og holstenerne med stolte folk og belejrede der den lille by Oppenra med sit slot Brunlunte. Det vandt hertugen til sidst og fangede på slottet næsten 60 væbnede. Slottet bemandede de endnu stærkere og [an]bragte bøsser og alt, hvad der var nødvendigt til sikring af slottet. Da måneden var slut, da red hertug Wilhelm hjem”.

Kilde: Die Chroniken der niedersächsischen Städte. Lübeck Bd. 3 (Die Chroniken der deutschen Städte vom 14. bis ins 16. Jahrhundert, Bd. 28), 1902, s. 320 note 5 og s. 321 note 2, 3, 4 og 5.

5. Anden del af den såkaldte Rufuskrønike

"By der selven tiid in deme herveste wunnen uppe solt de sos zeestede hertich wilhelm van Brunswik, dat he scholde der stede hovetman wesen unde helpen den holstenheren geghen den konunk van Dennemarken, also quam de sulve hertich wilhelm by unser lesten Vrouwen taghe in dat lant to holsten myt 4 hundert wapen unde toch myt den Holstenheren in Jutland unde bestalleden dat stedeken Oppenra unde ek syn sloβ, Brunlunte genomet; dar leghen se vore by 4 weken unde stormeden, beyde, stad und sloβ, unde wunnen se in at leste al beyde.

Do bemanneden se, beyde, stad und sloβ, unde buweden sunderliken dat sloβ unde vesteden dat mit hakelwerke unde graven vor de Denen unde deden ek dar van den Denen groten schaden. Do dat mante ummekomen was, dar sik hertich Wilhelm den steden ynne vorplichtet hadde to lighende in Jutlande, do reet he myt den synen weder to lande."

Oversættelse:

På den samme tid i efteråret vinder de seks søstæder mod sold hertug Wilhelm af Braunschweig, at han skulle være stædernes anfører og hjælpe herrerne fra Holsten mod kongen af Danmark, altså kom den samme hertug omkring den 8. september til landet Holsten med 4 hundrede væbnede og tog med Holstenherrerne til Jylland og belejrede den lille by Oppenra og også dens slot, Brunlunte kaldet, og vandt til sidst begge.

Da bemandede de, begge, by og slot og udbyggede yderligere slottet og befæstede det med palisader og grave og gjorde også danskerne stor skade. Da måneden var gået, da hertug Wilhelm ikke havde lovet stæderne at (blive) liggende i Jylland, da red han med sine hjem igen.

Kilde: Zweiter Teil der sogenannten Rufus-Chronik, I Die Chroniken der niedersächsischen Städte. Lübeck Bd. 3 (Die Chroniken der deutschen Städte vom 14. bis ins 16. Jahrhundert, Bd. 28), 1902,  s. 320-321. Findes også i Grautoff, F. H.: Chronik des Franciscaner Lesemeisters Detmar (med kronisten Rufus‘ optegnelser for årene 1400-1430),I-II, 1829-30.

6. Detmars efterfølger

1501. De 6 seestede ergenomet gheven hertigen Wilhelme van Luneborch ene groten summen gheldes, up dat he myt 4 hundert glevien welde myt en teen in Jutlande unde wesen, unde wesen ere hovedman unde ritmester. ꟾ albus toch he dar in bi des hilghen cruces daghe vor sunte Michele myt den heren van Holsten unde myt den steden unde bleef dar boven en mante unde wan dat slot Brunlunten myt deme wicbelde  Oppenra unde grep uppe deme slote bi 60 mannen. Do he dat gedan hadde unde hadde dat slod wedder bemannet, do tegen se wedder to hus.

Oversættelse:

1501. De 6 førnævnte søstæder gav hertug Wilhelm af Lüneburg en stor sum penge, for at han med 400 glever ville tage med dem til Jylland og være deres anfører og ritmester. Altså tog han omkring den 15. september derhen med herrerne fra Holsten og med stæderne og blev der længere end en måned og vandt slottet Brunlunten og den lille by Oppenra og pågreb på slottet 60 mand. Da han havde gjort dette og havde bemandet slottet igen, da tog de hjem igen.

Kilde: Dritte Fortsetzung der Detmar-Chronik erster Theil von 1401-1438. I Die Chroniken der niedersächsischen Städte. Lübeck Bd. 3 (Die Chroniken der deutschen Städte vom 14. bis ins 16. Jahrhundert, Bd. 28), 1902, s. 396.

7. Chronik der nordelbischen Sassen

Anno domini MCCCCXXIX. De hertogenunde heren uan holsten, hertoch Alf unde hertoch Gert brodere, unde de ganzen hensestede koren endrachtliken den hochgeborne strituorsten hertoch Wilhelm uan Brunswik uor enen ritmester unde houetman erer schare. Se laueden unde geuen eme twe unde twintich dusent mark lubesches geldes, he scholde myt siner egenen kost in Dennemarken des strides warende wesen uif weken lank. Desse sulue uorschreven hertoch wilhelm sammelde ene schare tohope, uertich dusent to perde unde to uote, unde toch in Dennemarken uor de stat Appenra. De borger segen de groten uelheit des uolkes, de unuorwandes to en quemen unde en was unmogelik en entjegen to stande; se uorleten de borch unde de stat unde nemen de ulucht. Also wart Appenra wunnen. Do blef dar hertoch Wilhelm mit syner schare uif weken lank unde uorbeidede des koninges, ofte he sik wolde wreken. Men do de koning nicht enquam do beuesteden unde bemanden se de borch unde de stat myt were unde myt wapenden luden, unde toghen wedder to hus.

Oversættelse:

Det Herrens år 1429. Hertugerne og herrerne af Holsten brødrene hertug Alf og hertug Gert og alle hansestæderne kårede enstemmigt den højbårne stridsfyrste hertug Wilhelm af Brunsvik til ritmester og anfører for deres skare. De lovede og gav ham 22.000 mark lübeckske penge; han skulle på egen regning føre krig mod Danmark i fire uger.

Den samme førnævnte hertug samlede en skare på 40.000 til hest og til fods og tog til Danmark; til byen Appenra. Borgerne så den store flok, der uventet kom til dem, og det var umuligt at stå imod den; de forlod borgen og byen og tog flugten. Sådan var Appenra vundet. Der blev hertug Wilhelm med sin skare 4 uger og ventede på kongen, om han ville kriges. Men da kongen ikke kom, befæstede og bemandede de borgen og byen med forsvarsværker og med bevæbnede folk og tog hjem igen.

Kilde: Lappenberg, J. M. (udg.): Die Chronik der nordelbischen Sassen 790-1483, 1865. (Quellensammlung Bd. 3.)

8. Aabenraa bykrønike

"År 1429 havde holstenerne en svær krig mod kong Erik IX af Danmark, i hvilken søstæderne Lübeck, Hamborg, Rostock, Stralsund og nogle flere havde blandet sig, og var på holstenernes side. Dertil havde stæderne antaget sig hertug Wilhelm af Braunschweig med 400 heste. Hertug Adolf af Slesvig og hertug Wilhelm af Braunschweig samt dem fra Lübeck, Hamburg og Lüneburg, drog ind i Jylland og hentede i løbet af en måneds tid et stort bytte, nemlig 3000 okser og en stor mængde guld og sølv. De har heller ikke skånet byen Aabenraa. Det blev pålagt hertug Wilhelm af Braunschweig at belejre byen Aabenraa og slottet Brundlund, thi dengang har Aabenraa endnu været et temmeligt befæstet sted, som hertug Wilhelm vandt og indtog, og alt, hvad der var i byen af guld, sølv og andet husgeråd, har han bortrøvet, hvilket de på Gottorp har delt mellem sig.

Indtil den tid har Aabenraa været den stærkest befæstede i hele hertugdømmet Slesvig. Selv om byen Slesvig i ældre tider var den berømteste og stærkeste, så har den ved den tid kun været en åben by uden volde og grave."

KILDE: Gregersen, H. V. (udg.): Aabenraa Bykrønike 1620. Optegnelser fra 1620 af Organist Claus Møller (ca. 1570-1635) Aabenraa bys krønike. 1987, s. 27ff.

9. 25. oktober 1486

- dat se van kindesbene up in Dyring ertagen, de tidt alβ Brunlundt belegt was, och krieg im lande gewesen, do wehren ehre voreldern uth Lucht karspell na Diring geweken.

Oversættelse:

 - at de fra børnsben er opvokset i Tørning, på den tid da Brundlund var belejret, og der var krig i landet, da var deres forældre flygtet fra Løjt sogn til Tørning.

Kilde: Repertorium Diplomaticum Regni Danici Mediaevalis, 2. rk. Bd. 3, nr. 5952, s. 543f.

Gregersen, H. V.: Nogle tingsvidner fra slutningen af middelalderen.  I: Sdj. Årbøger 1957, s. 132-135.

Det er ikke her, at der skal ses nøjere på forholdet mellem de forskellige berettende kilder, men de fire kilder 3, 4, 5 og 6 minder påfaldende meget om hinanden. Det er der en grund til, og centralt står Herman Korners Chronica novella.

Korner var fra ca. 1417 ”Lesemeister” (lærer i teologi og filosofi) i et lübecksk Dominikanerkloster, hvor han arbejdede til sin død i 1438, kun afbrudt af teologistudier 1431-35 i Erfurt. 1410 begyndte han på sin krønike Chronica novella, som var færdigskrevet i 1416. I de følgende år udkom der flere editioner/versioner, i 1420 og i 1423. Disse versioner kaldes a (gik til 1417), A (gik til 1420), B (gik til 1423), og er alle skrevet på latin. I 1435 kom endnu en latinsk version D og den sidste version H – der er skrevet på mittelniederdeutsch (middelalderplattysk) – gik til 1438, og som kun findes trykt i noterne til Rufus-krøniken. Alle editioner var baseret på den/de foregående, men tilføjet egne oplevelser, nye begivenheder og ofte med ændret kronologi. Der findes endnu en version af Korner kaldet W efter et skrift fra Wien fra slutningen af det 15. årh, og som findes trykt hos Hruschka 2001.

2. del af Rufus-krøniken bygger på en version af Korner fra 1430, der er gået tabt, og som i forskningen bliver benævnt Korner C. Det er altså ikke så mærkeligt, at de ligner hinanden.

Detmar-krøniken blev påbegyndt 1384, da rådet i Lübeck overlod opgaven med at skrive en officiel byhistorie til franciskanerklostret St. Katarinen. Lesemeister Detmar skrev en første krønike, der gik fra 1101 til 1386 og senere videreført til 1395. Anden del blev skrevet 1399 og 1413 af ukendte forfattere. 3. fortsættelse af krøniken blev skrevet før 1447 og beskriver årene 1401 til 1438. Denne fortsættelse støtter sig også delvist på Korner.

Det samme gælder for Chronik der nordelbischen Sassen, der har krønikerne som forlæg, men hvor der er blevet tilføjet nogle forkerte oplysninger: Brundlunds besætning forlod borgen uden kamp, byens borgere flygtede, hertug Wilhelm havde 40.000 mand til hest og fik en betaling på 22.000 mark lübecksk. At borgen blev opgivet uden kamp er forkert; at byens borgere flygtede kan være rigtigt; 40.000 er forkert, men den sidste oplysning kan dog være hertug Wilhelms sold plus de 2000 mark lübecksk for hans mæglingsforsøg i 1428.