Ekskurs 1: ”En hjelm”

Ifølge KLNM består en hjelm i Danmark af 1 fuldt udrustet rytter ledsaget af 1 svend, 2 armbrøstskytter og en stalddreng (med bagagehest). Betegnelserne er homines dextrarii et armati, som Arild Huitfeldt oversatte til ”hjelme” eller ”glavind”. I Danmark bruges foruden hjelm eller glavind også betegnelsen heste, fx 1328, hvor han omtaler 600 heste, som grev Gert lover at hjælpe kong Valdemar med. Det kan også have haft den betydning, som det havde i opstillingen af en hær til kampen mod hussitterne, hvor der i en aftale blev bestemt, hvad der fx skulle forstås ved 4 heste (se s. 33f.).

”Når der i sådanne dokumenter nævnes et antal ryttere, menes der hjelm, og antallet skal femdobles” Som eksempel henvises til et pantebrev fra 1329, hvor kong Kristoffer II pantsætter Lolland og Falster til den holstenske grev Johan. I brevet lover Johan at bistå kongen med 100 ”uiris dextrarii et armis”.

At dette betød, at Johan skulle stille med 500 mand, er nok tvivlsomt. For grev Johan af Holsten var en hjelm/gleve 1 fuldt pansret rytter og 1 (kæmpende) hjælper plus en (stald)dreng til at holde hestene (en gleve kæmpede også ofte til fods), som vi så ovenfor.   Når der blev indgået kontrakter i det nordtyske område, blev der altid skelnet skarpt mellem gewapent og schutten, altså mellem glever og (armbrøst)skytter.

Forsøger man at finde ud af, hvordan 100 hjelme bliver til 500 mand, kan man finde en mulig løsning hos Jahn. Han skriver: en Hjelm [ ] betydede derfor ogsaa hos os uden Tvivl mere end een Mand, men Spørgsmålet bliver: af hvor mange Mand bestod den? Det mangler os aldeles paa Beviser, for at kunne besvare dette Spørgsmål af vor egen Historie, og vi maa ogsaa her tye til den tydske og franske historie [ ].

”Antallet af mænd og heste i en gleve undergik også en forandring i løbet af det 14. årh. I Frankrig var en gleve oprindeligt – som mange andre steder – 2 personer til hest, en i fuld udrustning og en hjælper. Dette var så i slutningen af århundredet blevet til, at en gleve bestod af 4 mænd og 5 heste.”

Han kommer så frem til ved at bruge Frankrig som eksempel – at [ ] ”saa kunne og bør vi under denne betegnelse forstaa [  ] en samling af Krigsmænd, indeelte i smaa Afdelinger [ ] Udtrykket 50 Hjelme betegnede altsaa et Corps af omtrent 250 Mand”[ ]

Eller at Erik af Pommern får hjælp fra Sverige i 1426 i form af 300 ”wapnada och skytter, altså i det højeste 1500 mand”.

Endelig må det pointeres, at 100 ’uiris dextrarii et armis’, der i Danmarks Riges Breve oversættes med 100 ’mand med heste og våben’, heller ikke angiver det faktiske antal af soldater, selvom det rent sprogligt er korrekt.