6. Logistik

Der findes korte og lange definitioner på logistik, fx ”Den praktiske kunst at flytte en hær og holde den forsynet” eller en lidt længere: "aktiviteter som skal sikre at de materielle og personelle resurser, som er nødvendige for at en militær operation kan gennemføres, altid er til stede og fungerer optimalt; omfatter fx tilførsel af forsyninger, vedligeholdelse af materiel samt transport”.

     En hær på march – også til søs - "kan leve af landet". Under det store plyndringstogt op i Jylland i sommeren 1428, som hertug Adolf og ”nordtyske venner” foretog, var det sikkert ikke nødvendigt med megen medbragt proviant, og den 10. juli 1428 meldte en hanseatisk flåde – der var på vej for at angribe København – til Lübeck, at man havde været på Bornholm for at plyndre; halvdelen af øen var brændt, og man havde taget 500 køer, 1000 okser, 600 lam og 6 last smør. Året før var Bornholm også blevet overfaldet, og indbyggerne havde måttet give 10.000 lødige mark i brandskat. Møn, Falster, Lolland, Læsø og Ærø var andre øer, der blev plyndret.

     Situationen var en anden, når målet var at belejre og forsøge at indtage en borg eller en by. I særdeleshed når der kun var et kort tidsrum til belejringen. Her var det ikke muligt udelukkende at leve af plyndringer; der skulle lægges pres på de indesluttede og var hæren stor, ville det være nødvendigt at bruge flere og flere resurser og tage længere væk fra belejringen for ”at fouragere”. Trods det korte tidsrum ved belejringen af Brundlund forhindrede det selvfølgelig ikke, at Wilhelms soldater plyndrede i Aabenraas omegn, som kilden med tingsvidnet viser.

Forskellige proviant-og materiellister

Det var store mængder af proviant og materiel, der skulle medbringes, og fra forskellige områder i Nordeuropa findes der en række mere eller mindre omfattende fortegnelser over, hvad hære i slutningen af det 14. årh. og i det 15. årh. medbragte på deres krigstogter.

     Proviantlisten så sådan ud, da en hærstyrke fra Augsburg i 1394 tog afsted til en krig mod tyrkerne: brød, vin, mel, kød, ærter, saltede grøntsager, urter, fedt og korn (rug). Hæren medførte også kværne, bageovne og brænde.

     Fra Den Tyske Orden findes en udrustningsseddel over det, der skulle bruges til en Tagfahrt til Kaunas i Litauen i julen 1407. Udsendingene medførte 200 heste til den 12 dage varende rejse, og til disse heste skulle der medbringes 1200 skæpper havre og 100 "schog wische hoyes". Til at transportere foderet skulle der bruges 150 vogne hver forspændt med 2 heste, og foderet til disse 300 heste skulle naturligvis også transporteres på vognene. Maden til de rejsende blev transporteret på andre 51 vogne. Det var fisk, gedder, laks og lampretter, vildt, urter og øl og mjød. Hertil kom vogne, som skulle stilles til rådighed for bagermesteren. Der blev også medført 20 vogne i reserve. I alt har der skullet medbringes foder til over 650 heste.

     Til et krigstogt i år 1410 gav München byens mandskab følgende proviant med: vin, korn, brød, smør, safran, ingefær, voks, fedt, vokslys, ærter, rug, grøntsager, ost, salt, eddike, mel, løg, svinekød, bordduge[!], håndklæder, sække og kogegrejer.

     Til belejringen af Le Havre under Hundredårskrigen mellem Frankrig og England medbragte den engelske konge Henry V i 1415: kanoner fra Tower i London, belejringstårne (belfries), stiger, rambukke, kæder, partisansøm (caltrops/crowfoot), vogne, havkul (det var kul, der udviklede en masse røg ved afbrænding), træaske (som blev brugt ved fremstilling af salpeter, der er én af de tre ingredienser til fremstilling af krudt), og 10.000 kanonkugler af sten. Han medbragte også smede, ingeniører, tømrere, murere, minører og artillerister. Fra Portsmouth kom der forsyninger af brød, tørret fisk, saltet kød, mel, bønner, ost og øl, tøj og sko, og desuden var der "mad der kunne gå selv" okser, får og grise. Fra Bordeaux fik han leveret 600 fade vin. 

     Kongen kom igen til Frankrig i 1417, og nu havde han gjort forberedelser til belejringer ved at bestille en mængde belejringsudstyr. Kanoner, blider, belejringstårne, sows (grise – også kaldet katte – var nærmest et tag på hjul og til beskyttelse, når man nærmede sig en borg), læderbroer, stiger, spader, skovle, hakker, paveser (det var større skjolde til beskyttelse, og kunne være med støttefødder, så skytter kunne stå bag dem og affyre deres våben) og andet var blevet fragtet med over Kanalen.

     Hvad de vigtigste levnedsmidler i en krigssituation var, kan ses af indberetninger fra en hanseatisk flåde, der forsøgte at spærre indsejlingen til København i 1428. I et brev til Lübeck fra den 2. maj, bedes der indtrængende om, at der må blive sendt vitalghe til mændene ombord. De klager dagligt sere (meget) over gebrek beres unde brod unde aller vittalge – mangel på øl og brød og andre madvarer. Proviant er for en hær – i hvert fald til søs – altså først og fremmest øl, korn (mel), brød, ost, smør, spæk, fisk, ærter og gryn.

     Den 21. juni 1428, sendte de øverstkommanderende endnu en indberetning til rådet i Lübeck angående situationen. De havde indkøbt 12 tønder torsk til 26 skilling lübecksk per tønde og to tønder smør til 7 mark lübecksk per tønde, men de frygtede at komme til at mangle mel, flæsk og øl. Den 10. juli skrev de igen om provianten, der kun ville række til den 25. juli, og de ønskede at sende et skib til Stralsund for at få brygget 100 last øl, og kaptajnen skulle også købe mel, spæk, torsk og anden proviant, hvis rådet i Lübeck gav tilladelse til det. Proviantering i Stralsund skulle være billigere end i Lübeck. Rådet i Lübeck blev også bedt om at sende øl, spæk og ost.    

      I 1430 sendte Hamborg et kontingent soldater til kampen mod hussitterne (se også s. 62), og her viser regnskabet, at der i Lüneburg blev indkøbt trillebøre, skåle, trug, 2 sække til 5 skilling, en økse til 4 skilling; i byen Delitsch 3 træspande til 3 skilling og en trækande til 1 skilling. Af fisk blev der købt stokfisk og sydesild (kogte spegesild); af kød blev der købt: for 36 skillling kokød, et svin til 36 skilling, en side spæk til 28 skilling, 6 sider spæk til 8 pund 6 skilling. Øl blev købt i tønder og fade (nok i forskellige størrelser): 3 tønder til 4 pund, 1 tønde til 1 pund, en tønde til 1 pund 5 skilling, 3 tønder til 7 pund 8 skilling.

      Regensburg sendte også i 1431 et kontingent til kampen mod hussitterne. De medførte 41 vogne, der transporterede 6 kanoner og tilbehør, 3 centner (300 pund) bøssesten og 200 pund (2 centner) blykugler, foruden krudt, 6000 [armbrøst]pile, 300 brandpile, 19 håndbøsser, og kohuder[?!] til staldene og teltene. Forrådsvognene medførte et kornforråd til 6 uger, 900 pund (9 centner) saltet kød, 900 pund fedt (9 centner), 1200 oste, 80 stokfisk, 56 pund tællelys. Desuden medførtes eddike, olivenolie, peber, safran og ingefær. Til at drikke var der på vognene ca. 2 Fuder og 73 Eimer østrigsk vin og 138 Eimer øl.

       Krigsforordningerne fra Nürnberg 1449-50 sagde, at der på et krigstogt skulle medbringes skovle, hakker, spidshakker, koben, brækjern, økser, jernkiler, jernkøller, stiger, paveser, og ”Setzartschen”, der var større paveser med hjul.

     En hær fra Basel 1474-75 havde en mere spændende proviantliste: ost, havremel, byg, havre, tørrede ærter, Zumus, smør, spæk, svinekød, oksekød, gedekød[!], fisk, stokfisk, løg, sild, eddike, kogt vin, sennep, konfekt og forskellige krydderier. Korn (rug) og hvede til brødbagning. Udråbstegnet ved gedekød skal henvise til det faktum, at gedekød meget sjældent optræder i kilderne som noget, man spiste. Den kogte vin har været på grund af holdbarheden.

     Den mest omfattende proviant- og materielfortegnelse fandtes for nogle fodfolk, der skulle i kamp under krigen mellem Nürnberg og markgreven af Brandenburg 1449-50:

”Ligeledes står her skrevet hvad der skal bruges til at bespise 2000 personer i 8 dage.

For det første to kokke og 4 knægte til køkkenet. Også 4 slagtere med alt deres grej. 2 kødøkser, og 2 knive skal de også have. Ligeledes 2 stærke plankeborde skal de have, så man i køkkenet kan hakke og anrette kød, grøntsager og andre ting.

Ligeledes 2000 skåle og 50 skåle til de ærværdige [erbern – Ehrbaren, det må have været befalingsmænd, byens rådmænd og evt. adelige, der var engageret af byen.; 4 store kogekar, i hver skal man kunne tilberede 600 stykker kød; 4 kogekar, som er noget mindre til grøden, 4 kogekar, som er noget mindre, til de ærværdige, og 4 små kogekar, som er endnu mindre end de forrige, og hvori man kan smelte svinefedtet og andet fedt; til kogekar skal der være 16 trefødder, som man kan sætte kogekarrene på. I den originale tekst står der 10, men det må sikkert være 16, da der er 16 kogekar. Ligeledes 6 store pander, 2 dørslag, 1 morter.

     Ligeledes 2 par store kogeskeer, som man fisker kød og skum op af kogekarret med. Også 6 par kogeskeer af jern, 6 par hakkeknive [kødøkser?], 2 riste og 2 stegespyd.

Ligeledes 4 trækar til vand. 4 trækar. 6 mål ligeledes 4 vandtønder så man kan skaffe vand til køkkenet, 4 øser, så man kan tage vandet i tønderne.

     Ligeledes 4 centner fedt, 2 centner saltet kød, 1 sümer pillede ærter, 2 sümer hele ærter, 1 sümer bælget hirse, 1 sümer renset hvede. 1 sümer havremel. Ligeledes 2 [scheiben] salt.

     Ligeledes 100 stokfisk til erbern, 1000 æg til lørdag til erbern, 1 tønde saltet fisk til erbern.

4 sække med løg, 1 tønde eddike, 30 oste, 1 tønde urter. 1 pund safran, 2 pund ingefær, 1 pund nelliker, 2 pund peber, 1 pund kanelstænger til de ærværdige.

     Ligeledes så mange sække, så man kan have maden deri; Ligeledes en stor pose med 4 poser til krydderierne; ligeledes et stort spisefad.

     Ligeledes hvad der ellers hører til [keler]:

40 zinkbægre til ”erbern”, 4 haner til at tappe vinen, 4 flasker og to støtter, 4 bordduge og 4 håndklæder. Ligeledes hver person 3 brød dagligt.

Ligeledes hvad der hører til maden:

4 vogne, som kan transportere maden og hvad der hører til køkkenet, og til hver vogn en kusk og 2 hjælpere, som passer på det hele og læsser og tømmer vognene. Til hver af vognene 2 skovle, 2 spader og 2 hakker. 4 spisetønder, hvori man kan transportere maden, så den ikke bliver våd af regnen.”

     Disse eksempler på fortegnelser over proviant og materiel har mange ligheder, hvad angår de helt basale fødevarer, som var korn/mel, brød, øl, saltet og/eller røget okse- og svinekød, gryn og ærter, krydderier og konserverede fisk. Det kan ikke undre, da det var fødevarer, der let kunne transporteres, havde lang holdbarhed og var nemme at tilberede i store portioner. Når medtagning af brødkorn ofte nævnes, betyder det, at der også har skullet medbringes håndkværne og bageovne – som det ses for Augsburgs hær i 1394.

Heste og vogne

Hvis det ikke havde været, fordi Erik af Pommern havde magten på havene i 1429, ville det have været nærliggende at transportere forsyningerne med skib til Aabenraa. Vi må altså gå ud fra, at alt blev transporteret til lands. Transportmidlerne har været hestevogne med to eller fire spand, pakdyr og måske enkelte trillebøre?

     Vognene skulle transportere alt, våben, ammunition, telte, foder, fødevarer, køkkengrej og belejringsudstyr. Dertil kom alle lejesoldaternes ejendele og transporten af eventuelt bytte. For at kunne transportere alt dette var det nødvendigt med et stort antal vogne.

    Til kampen mod hussitterne sendte Nürnberg i 1427 100 mand, hvoraf 60 var skytter med 5 vogne til deres udrustning. År 1431 lover Nürnberg, at de soldater, der skulle kæmpe mod hussitterne i Böhmen, skulle have vogne stillet til rådighed til deres grej – en vogn for hver 15 soldater. Da man fra Rothenburg drog i krig mod schweizerne i 1499 viste regnskabet, at der til de 63 soldaters fornødenheder blev brugt 5 vogne. Den 5. vogn med heste blev dog solgt efter en uge for 60 rhinske gulden.

     Hertug Wilhelm kan også have fået bønder med hestevogne stillet til rådighed af holstenerne. Alle bønder skulle i princippet stille i tilfælde af krig, og det var så op til landsherren at afgøre, hvor mange der var brug for. Desuden skulle bønderne selv have forplejning med til 14 dage. I årene fra 1411 til 1433-34 kan det ses af regnskaberne, at klostret i Preetz hjælper de holstenske grever med krigsførelsen i Slesvig med folk og  transport- og levnedsmidler. I 1416 leverer klostret korn til tropperne i Sydslesvig, som det indirekte fremgår af en regning for fortæring - "ligeledes fortærede jeg for 10 skilling, da jeg var redet ud på grund af vognene, der skulle køre rug for hertugen". Det var muligt at betale sig fra denne pligt, som der står i en notits til en regning fra 1411, hvor det var lykkedes for klostret at få grev Heinrich til at lade 4 bønder blive hjemme mod, at der for hver betaltes 1 mark lübecksk. I 1417 rejste priorinden (Preetz var et nonnekloster) selv til Kiel for at kunne holde bønderne hjemme. En af grundene til dette kunne være, at selv om bønderne ikke var direkte indblandet i kamphandlingerne, kunne de alligevel lide overlast – og så manglede deres arbejdskraft.

     Disse almindelige bøndervogne havde ingen sidefjæle, men kæpstokke og kæppe. De kunne både transportere tønder og kasser/kister med bærehåndtag i enderne, og de kunne have hvælvet tag med en presenning.

     Det vil være nødvendigt at undersøge, hvor meget de vogne, der blev benyttet, har haft af kapacitet. Det var store mængder af materiel, fødevarer og foder, der skulle flyttes - og helst så hurtigt som muligt. Vognene kan have lignet den type, som er blevet konstrueret efter nogle fund ved Boringholm. Den mindste vogn havde en akselafstand på 170 cm eller under, hjul med en diameter på 86 cm og en sporvidde på 110-120 cm. Den store vogn havde en akselafstand på 230 cm og hjul med en diameter på 130-139 cm.

     Da det dog var vigtigt, at læssehøjden ikke var for stor - vandret træk giver den bedste udnyttelse - var hjulene ikke højere end 1 m. Denne transportvogn var kraftigt bygget af lagret træ med brede fælge og kraftige aksler og kunne transportere ca. 500 kg. Et andet sted oplyses det, at almindelige arbejdsvogne har kunnet transportere omkring 650 kg, fragtmandsvogne omkring 950-1000 kg og større købmandsvogne omkring 1400 kg. Ved de forskellige overslag over, hvor mange vogne der skulle bruges, er der anslået en lasteevne for tospandsvogne på omkring 650 kg og for firspandsvogne på ca. 950 kg.

     I det næste kapitel 7. Forplejningsregnskabet vil der blive forsøgt udarbejdet et regnskab for provianteringen, mens omkostningerne for transport, logistik, tunge våben, belejringsudstyr, og ammunition vil blive undersøgt i kapitel 11. Udgifterne til belejringsudstyr og logistik.